Erotikbloggen: Hvad bliver mon det næste?

Coaching. Mindfulness. Spiritualitet. Og ikke mindst: Selvudvikling.
Noge af tidens buzzwords, der fortæller noget om, hvor vigtigt ‘jeg’ er blevet.
You gotta hate it!

For en Rasmus Modsat (læs: barnligt obsternasig) som mig er al denne fokus på ‘udvikling’ et billede på narcissismen kultur i yderste potens: Den kerneløse person, der driver for vinden, til fals for hvilket som helst verdensbillede, som kan samle det evigt utilfredse og usikre ‘jeg’. Det er den private side af arbejdsgiverdrømmen om den omstillingsparate medarbejder, som altid skal omskoles, videreuddannes, omstruktureres.

Hvis jeg nu sætter sex ind i den ligning, ser det straks anderledes og mere positivt ud med al den selvudvikling:
Psykologen Lisa Diamond beskriver i sin bog ‘Sexual Fluidity’, hvordan (nogle) kvinders seksualitet er netop flydende. Denne flydende seksualitet påvirkes blandt andet af kærlighed til en person. Underforstået: Hvis hun elsker manden (eller kvinden), som fx er til s/m, tranformerer denne kærlighed hendes begær til at også omfatte disse lyster.

Man skal heller ikke glemme den helt naturlige udvikling, der ligger i, at vi bliver ældre, så vores kroppe og hormon-niveauer ændrer sig.

Det handler om at rumme forandringer, uanset hvilken vej de bringer dig ned ad: Et barn ændrer det meste i et forhold. Mange bliver efterfølgende skilt, måske fordi de ikke magter at skulle se sig selv og hiandens seksualitet i nyt lys (eller så har de bare ikke kunnet klare søvntorturen).

Det kan dog rive hårdt i vores selvforståelse – at gå fra at være en pikstormende, testosteronstuttende, udløsning-tre-gange-om-dagen, spontan-erigerende ungersvend til at være en midaldrende sofakartoffel med mere lyst til saftige bøffer end ditto sex.

Jeg kender en mand i 40’er, der hævder, han knalder helt anderledes, end han gjorde for blot tre-fire-fem år siden. For ikke at tale om hans 25-årige jeg – eller det 35-årige.

Det er ikke en bevidst udvikling/afvikling. Det er ikke enkeltstående oplevelser, der har rykket ham fra et spor til et andet. Det er blot tiden, der er gået – og ikke mindst: Kvinder han har mødt – og den kærlighed de har delt.
Det handler om at tage farve af sine omgivelser, uden at lade sig udviske totalt.

For få år siden kunne det næsten ikke blive rough enough. Stikord: Brutal anal og bagfra, bagfra, bagfra. Deep throat og gagging. Spyt og lussinger. Fest og farver og fuld fart udover stepperne.

Nu er der intet, der slår missionæren, sloooooow, sanselig og endda (med hadeordet) zenzuel. De små bevægelser, det intense nærvær ved mave mod mave, ansigt til ansigt, mund til mund.

Det kan selvfølgelig godt kombineres med nogle af de første excesser, men vægtningen
er anderledes, blødere, rundere, varmere. Et andet slags nærvær.

Blotterfrakke Det hele er muligvis lidt tantrisk. Men det er ikke blevet sådan, fordi han har sat mig for at udvikle sig i den retning. Det er blot den retning, jeg har bevæget sig hen i – blandt andet fordi kærligheden førte ham derhen.
Om et år går han måske rundt i Brugsen med blotterfrakke og gummi-g-streng (undskyld, hvis det danner grimme billeder).

Måske står han i en fangekælder med en blodig pisk og en tøz hængende i hyggekrogen.
Måske vil han til den tid bare hellere have et stykke med mad.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: