Erotikbloggen: Åbent brev om åbent forhold

Denne sang er til X (selv om Bruce godt nok skrev den til en mand…):
Now we went walking in the rain talking about the pain from the world we hid
Now there aint nobody nowhere nohow gonna ever understand me the way you did
Maybe you’ll be out there on that road somewhere
In some bus or train traveling along
In some motel room therell be a radio playing
And you’ll hear me sing this song
Well if you do you’ll know Im thinking of you and all the miles in between
And Im just calling one last time not to change your mind
But just to say I miss you baby, good luck goodbye, bobby jean.

Reklamer

12 thoughts on “Erotikbloggen: Åbent brev om åbent forhold

Add yours

  1. … spørgsmålet er vel, kan det betragtes som selvpineri, når det nydes? Hvorfor tesen er, at man selv opsøger “lidelsen” og således i livets forhold (i bred forstand) vil sørge for at melankolien får størst plads ….

  2. Gryden er nok det rette udtryk for en tilstand man i den grad kan koge suppe på (og hvilken én) nyder selv melankoliens berigende smerte

  3. For mig virker sangen som et … inspirerende kick til livet …
    Men nu er jeg også noget af en … melankolinist …
    Glæde får mig ikke ud af flækken …

    A road down memory lane kan være fantastisk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: