Erotikbloggen: De 10 bedste indlæg nogensinde

Det er lidt af et dilemma. Eller et paradoks. Eller måske et catch 22. Det er i hvert fald grunddynamikken i denne fortælling:

Hvis jeg gjorde, som jeg sagde, vidste hvad jeg ville, levede som jeg prækede, var hvem jeg er, og kneppede som jeg lystede, ville jeg muligvis være lykkelig og angst- og pillefri. Tilgengæld ville jeg ikke have noget at skrive om.

Hm.

Inspireret af en fødselshjælper og madglad maniker (ja, symbolikken er til at føle på) lægger jeg derfor an til en ordentlig motherfucker af en opgave til dig, for når det her projekt snart er overstået, kan jeg komme i gang det, andre kalder ‘resten af mit liv’, men som her på bloggen hedder ‘morgendagen truer’.

Altså.

Jeg skal have fundet mine 10 bedste indlæg. (hvis der er nogle) Jeg har prøvet at trawle bagkataloget igennem, men jeg bliver så uendeligt træt af mig selv. Jeg keder mig. Det vil være både super og kanonaden, hvis du endda delte dine valg lidt op i genre: Sjove, frække og følsomme. (Og ikke noget med at snyde og kun klikke på de der links på toppen af siden – for de er alle sammen fra det gamle system. det senest års indlæg ligger kun ude i højresiden. tror jeg.)

Der bliver trukket lod blandt deltagerne, som selvfølgelig vinder en date med Twojakes (eller måske netop slipper for en date med Twojakes). Men der gevinst på alle lodder…

Sæt i gang!

Reklamer

14 thoughts on “Erotikbloggen: De 10 bedste indlæg nogensinde

Add yours

  1. Beklager.
    Selv om en lille, selvoptaget gnom
    gnaver i mine rødder, og en dæmon
    hvisker i mit øre, at det kunne være fedt at vinde,
    så står det ikke mål med anstrengelsen ved
    at skulle læse gamle sider igennem,
    huske afsender snarere end indhold,
    og det endda gennem flere år.

    Blot for at finde ud af, hvilket indlæg der er bedst.
    Det kunne nok gøre én og anden lykkelig,
    men jeg mener stadig, hvad jeg mener,
    og det gør de fleste vel sagtens.

    Jeg mener, det væsentligste indlæg er slettet. Det fik en håndfuld kommentarer fra en håndfuld bloggere, og var umuligt at gen-aktualisere med nye kommentarer.

    Bloggeren skrev en håndfuld indlæg, og stoppede.

    Jeg kan ikke længere finde det pågældende indlæg, idet bloggen er nedlagt.

    Men det mest relevante i mine øjne er ikke det bedste indlæg, så det stemmer jo fint. Vi mennesker raver rundt i et åndeligt mørke, og der er glimt af lys, der lokker.

    Jeg holder af at finde disse glimt netop i mørket, hvor de kan ses. For megen belysning gør, at stjernestunerne forsvinder, og tilbage er kun en grå baggrundsstøj, der samler lyset om andre ting.

    Så kan man kun se de store, brændende, skrigende planeter, der render rundt i overskrifterne og kræver blod, hævn og retfærdighed for deres egen lille gruppe.

    Sandheden er så stille, at ordene tier.
    Den gemmer sig et sted mellem linjerne,
    og titter frem, når ordene bliver ydmyge og beskedne.

    Det bedste indlæg er det næste indlæg.
    Ellers er alt håb ude, for ingen læser de gamle.
    Dér er din mission: giv de desperate fortiden tilbage!
    Eller lad os alle tungnemme få den én gang til,
    så kan det være den ikke var spildt alligevel.

    Fint nok, jo.
    Jeg klarer det bare ikke..

    ;)

  2. TJ altså
    For nyligt fik jeg en opgave, der indbefattede at jeg satte mig ned og så en række kortfilm, og talte antallet af et bestemt gaget. Da filmene havde et vist indehold, var det en kende vanskeligt at holde takten og tallet. Men jeg vidste dog, at uanset om jeg sejrede eller fejlede, så ville der falde et eller andet af.

    Hvis jeg nu skal læse alle de der indlæg, så bliver jeg garnteret involveret igen, og taber målet – og denne gang er der ikke engang slag-garanti. Så jeg springer i målet, udråber mig til nitte – om end jeg da gerne hjalp dig i mål – lidt barmhjertig samritaner er man vel altid.

    Freja

  3. De ti første indlæg jeg læste på den gamle ebblog.

    Fordi hver af dem ledte mig til at læse mere. De ti første fik mig. Jeg måtte bare læse mere om denne særling af en længselsfuldt søgende mand. En mand som med en så rammende ironi, slående kynisme og sitrende sårbarhed fik åbnet op for hvad mand også indeholder….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: