Erotikbloggen: Det drejer sig alt sammen om vinkler

Selv en lidt trist og flad røv kan tage sig appetitlig og spændstig ud, hvis man ser på den skråt nedefra. Det er alt sammen et spørgsmål om vinkel og lys. For eksempel er det et seinfeld-afsnit, hvor Jerry dater en smuk kvinde, som i det forkerte lys ligner en, nåja, hest. Af den knap så pæne slags.

Og ligesom jerry-figuren (og de andre medvirkende) blæser små, næsten (men kun næsten) ligegyldige detaljer op ved at tillægge dem urimelig stor betydning (kvinden med de store hænder, kvinden der ligner jerry for meget, kvinden med hestegrinet, etc), har jeg også en alarmerende svaghed for at finde fejl og mangler (egne og andres), forcer og fadæser, som jeg får blæst op til at fylde hele billedet. På en af mine gode dage og i den rette vinkel havde A en dejlig røv og et varmt sind, mens hendes kæber blev for brede og duft for, ja, forkert på mine dårlige. Og så videre.

Vi udsætter hinanden for dårlig vinkelbehandling hver dag. Lad os nu, bare for eksemplets skyld, tage undertegnede blogger, der i et vist omfang forsøger at skrive hvert enkelt indlæg med en vinkel (ja, ja, jeg skrev forsøger), og det betyder blandt andet, at mange ting bliver sat på spidsen og forstørret, andre udeladt eller fordrejet. Dog skulle det samlede blogbillede gerne nogenlunde vise en person, som jeg om ikke andet selv kan genkende.

Men jeg har gennem de sidste tre år oplevet, at mit digitale alter ego, ham der TwoJakes, opfattes helt anderledes end jeg ser ham (og mig). Han kan for nogle fremstå som en superoverfladisk, sexbesat og sneglesniffende misogynist, som rendestensromantisk røvpuler kvieøjede kvinder på samlebånd bare for at skrive om dem, så han kan føle sig som en potent stodderkonge. Hvilket ikke er helt rigtigt. TJ har for eksempel ikke taget en eneste linie i 7 år.

I andres optik er hans redundante, pseudolitterære beskrivelser af angstfyldte søvngængerdage mestendels selvpinende og selvynkende jammer, der blot viser hans endeløse narcissisme (tag nu dette selvoptagede indlæg) og nagelfaste nedtursfetichisme, som i sidste ende er endnu et billigt scoretrick. Hvilket ejheller er den fulde sandhed. TJ jamrer ikke hver dag.

På den ene side kan jeg jo godt forstå, at en potentiel date kan have svært ved at se sig selv blive udsat for sådan en mand. Og måske endda, i mere eller mindre anonymiseret form, havne på en underlødig blog på et underlødigt site.

På den anden side kan jeg jo være pisse ligeglad. Hvis man ikke kan kapere nogle af de sider, så er vi nok for langt fra hinanden. Måske. Jeg synes altid, man skal lade tvivlen komme den anklagede til gode. Og det gælder begge veje.

Nok om blog – jeg skal sgu snart ud i virkeligheden og mærke verden. Og hvis verden opfører sig ordenligt og mærker mig, kommer der forhåbenligt følgeligt et TJ-indlæg, der handler om andet end sig selv.

 

 

 

Reklamer

23 thoughts on “Erotikbloggen: Det drejer sig alt sammen om vinkler

Add yours

  1. #22
    Peter.
    Fornøjelsen er på min side, så velbekommen. Jeg roser aldrig uden grund.

    Betyder det så, at du rent faktisk skriver noget???
    Du ved formentlig så vel som jeg, at der er massere at skrive om. Det handler om at være i progress og proces.

    Freja

  2. Peter…
    så spørger jeg. Eller rettere forklarer hvorfor det ville være mig en fornøjelse, at du producerede flere indlæg:

    Du har et sjældent kompetent sprog. Lingvistisk formår du at forene stringens og sanselighed, på en måde så jeg holdes fast, og finder stor nydelse ved selve dine syntaktiske opbygninger – og nedbrydninger. For du formår, at spinde komplekse spind, som samles i en overordnet pointe i slutningen. Det udfordrer mig, betvinger min opmærksomhed. Du formår at lave nogle morfologiske drejninger, så dine tekster indeholder dobbeltbetydninger, som kun fuldstændig nærvær og bevidsthed afdækker, for det trænede øje…

    Ellers andet du vil vide?

    Nå ja, jeg har en gammel lidenskab for ord ;-) og dit sprog er sjældent smukt.

    Og for syncronicitet (tak jeg ved, det er med k, er bare lidt gammedags på det område: læs Jungiansk). Brugen af Herre var egentligt bare et tilfældigt leg med ord. Hverken ironisk eller noget. Men ved nærmere eftertanke velvalgt, med den respekt der nu behøringt ligger i denne semantik, og som kun fremkommer ved det rette brug af stort H.

    Forunderlig dag

    Freja

  3. :-) Freja – det svarer jeg gerne på … når du fortæller mig, hvorfor du spørger?!

    Og det med “Herren”… jeg formoder det var ironisk ment?

    P.

  4. TJ
    Når nu alt er tilladt, tillader jeg mig lige at spørge Herren Peter om, hvorfor han ikke producerer flere indlæg på hans blog. Jeg kan godt læse mig frem til, at de tager mere end 20 minutter at producere en stille søndagsmorgen. Men jeg bruger så tilsvarende også gerne mere end de samme 20 p minutter på at forbyde mig i noget af usædvanelig kvalitet…

    Bare en strøtanke

    Freja

  5. TJ
    Næ, det betyder at du er en mand med potentialer ;-)

    Og når man som mig ynder at spille om seksuelle rettigheder, så skader det ikke at spille med en, der lige skal øve sig lidt ;-)

    Freja

  6. jeg var rimeligt god til skak som 12årig. betyder det så, at jeg er gået i stå.

    Og jeg er som udgangspunkt enig med dig i din flotte formuleringer: ‘ For det handler ikke om handlingerne, rebet, gaggen, pikkens dybde. Det handler om kontaktfladen mellem de to individer, der sammen udfører denne dans. Og der skal kysses mange frøer, på vejen mod at finde den ene, der kan det på den særlige måde, som er rigtig. Når man står dér, bliver alt nyt. Intet som før, fordi den energetiske forbindelse nyskaber alt der var.’

    I kærlighedens lys bliver alting nyt igen agtigt. det er med andre ord et spørgsmål på at man tror på, at man kan blive genfødt (næsten uden nogle kristne overtoner)

  7. TJ
    præcis. og i virkeligheden handler det vel bare om at finde én, der finder glæde og fornøjelse ved samme vinkler, facetter og retninger.

    Jeg bliver mere og mere klar på, hvad jeg tiltrækkes af, og det jeg har erfaret lige nu, min vinkel lige nu, så længe det varer, er at det egentligt ikke er så væsengligt om vi taler reb, gags, mindgames, blide kys, spansrør, vanilie eller andet der kan objektiveres, men om personen er mig jævnbyrdig mentalt set. Det har krævet, at jeg rent faktisk tør stå ved min mentale styrke, italesætte den, og anerkende (uden at føle mig arrogant eller overlegen, da ligeværdet er manifest), at jeg har en hjerne som er særdeles analytisk og bevæger sig i nogle associationslag, hvor ikke alle kan følge med. Og det er dér jeg tænder. På manden, der kan følge de uforudsigelige tankeretninger, som har en spatial rummelighed, der viser sig i en markant retningssans, til at agere i det ukendte. Jeg tænder på at lege med muligheder i det fælles ubevidste, hvilket forudsætter mønstergenkendelse hos begge parter – og skak er intet andet end mønstergenkendelse basalt set, så derfor ved jeg at hvis manden formår skak, så formår han at følge mig – både her, der og alle vegne.

    og det svarer dig så egentligt på dit seneste indlæg, omkring hvordan man bevarer gnisten, når alle sten er vendt (dagens komprimerede statement). For det handler ikke om handlingerne, rebet, gaggen, pikkens dybde. Det handler om kontaktfladen mellem de to individer, der sammen udfører denne dans. Og der skal kysses mange frøer, på vejen mod at finde den ene, der kan det på den særlige måde, som er rigtig. Når man står dér, bliver alt nyt. Intet som før, fordi den energetiske forbindelse nyskaber alt der var.

    Freja

  8. bof og freja – Facetter og vinkler og kasketter og masker – styrker eller svagheder alt efter, nåja, vinkel…

  9. Peter med de nitten gryn
    Af hjerne nej, af krop ja…

    og eftersom jeg tænder mentalt før kropsligt, så… Hvis du kan give mig kvalificeret modspil i skak, så har du min krop lige der hvor du vil have den… med buler og bobler, savl og støn… Hvis du “bare” er krop, er du uinteressant…

    Qua mit fag, kender jeg den menneskelige hjernes udtryk og virkemåder, og jeg har i min studietid altid frekveteret mandeholdene, hvor man kan lave komplekse cirkulære kausalitetskæder… dén lyst influerer på min seksualitet…

    Valkyrie af natur, blondine af statur og med en IQ i den nørdede ende…

    Freja

  10. Jeg kendte engang en kvinde som kun ville ligge i prinsessestillingen når hun havde sex. Det betyder fladt på ryggen, så hun undgik dellen i siden, når hun bøjede i ryggen. Liggende dér kunne hun se pletfri ud. Sådan helt perfekt.

    Hvis jeg var en mand, ville jeg sgu mest have lyst til at sperme hende til, så mascaren løb og daske til hende så tårerne skinnede. Man savler så lækkert, når man bruges iført en rød ball-gag…

    Det er altsammen et spørgsmål om vinkler… ;-)

    TJ – tvivl aldrig på din egen formåen i al sin kompleksitet. Det subtile i dine betragtninger er ud over vanlig kvalitet… Fra min vinkel altså…

    Freja

  11. # 2 og 3
    Tak for tilliden.

    3- der er nu ikke noget galt med ‘klæbrig’ og ‘varm’ – i den rette sammenhæng;-)

  12. gu handler det om vinkler.
    Men det handler også om, hvor mange af vinklerne der passer sammen, som brikker til et puslespil og om både vinkelfører og vinkelmåler har samme vinkelmål.

    Vinkler er som regel mest skarpe og ubehageligt klare, når de rammer rent ind, uanset vinklets udgangspunkt… hvor de mere bløde og politisk korrekte vinkler har det med at klæbende glide af uden efterlade sig andre spor end en klæbig kvalm overflade.

    fortsæt endelig skriveriet, for det er slet ik så ringe endda med skarpe vinkler også når de er mere mørke i formen ;-)

  13. Gas til side……..

    Uanset hvor meget, du ansrenger dig, vil resultatet af dine anstrengelser aldrig nå større resultater end dem, læseren er istand til at drage fra sine gemmer.

    Selvfølgelig er det også et spørgsmål om vinkler, men det er dybest set et spørgsmål om vinkelmåleren.

    Du har i al den tid, jeg har læst dig, gjort noget, der så ufatteligt let ender på plathedernes holdeplads, til noget, der istedet er absolut læseværdigt.

    Keep up the good work, buddy!

  14. Det drejer sig alt sammen om vinkler

    ……..og vindretning!

    “Selv en lidt trist og flad røv kan tage sig appetitlig og spændstig ud, hvis man ser på den skråt nedefra.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: