Erotikbloggen: S/M mig her – s/m mig der del 2

På mit fald gennem evigheden er jeg på det seneste stødt ind i forholdsmæssigt mange kvinder, på diverse blogs og i den virkelige virkelighed, der definerer sig selv i s/m-termer. Sadist, dominant, switch, submissive, masochist. Hele overskudslageret fra introaftenen i SMIL.

Jeg er helt med på det langvarige mindfuckeri, som vel er en del af det univers, og jeg skal være den sidste, der lægger nogen form for bedømmelse, endsige fordømmelse, nedover andres lyster og laster. Whatever makes you tick og alt det der. Jeg forstår lysten til at udforske sin nyfundne hule, at lade legen føre ind i mørket, hvor de ukendte nydelser gemmer sig. Jeg forstår lysten til at blive i hulen. Jeg forstår sågår lysten til at ville stille sig op på taget og råbe: I’m black and I’m proud’.

Hvad jeg i mindre grad forstår, er behovet for at definere sin seksualitet i alle disse termer, som, i min optik, i højere grad har til formål at indgrænse og afgrænse, at skabe (pseudo)skel mellem ‘de rigtige’ og ‘de forkerte’. Der går let programerklæringer fra politbureauet i den. Og så kommer jazzpolitiet og afgør, hvem gør det på den korrekte måde. Det bliver for mig at se en jagt på den hellige gral, hvor den del af (sex-)livet bestemmer fundamentalistisk meget i forhold til resten af ens (sex-)liv. Jeg siger ikke, der er sådan. Det kan bare se sådan ud.

Så kan du som inkarneret s/m’er kalde mig vanilie – for mig handler det bare om flest mulige farver på paletten. Måske er det sådan, at når man først har smagt den forbudne frugt, blegner alt andet ved siden. Måske. Men jeg vil også gerne spise frilandsbacon og æg og havregryn med økosød, grillet havtaskekæber med hummerskum og kålpølser. Især kålpølser fra den lille gode slagter på min vej. Man har sine livretter, men det bliver lidt ensporet, hvis man kun æder dem.

Jeg forstår behovet for at spejle sine ismer i en potentiel partners, men det kan også virke forsnævrende, ekskluderende, istedet for befriende og åbnende. Jeg tager mig selv i at ville vide alt om en dates seksuelle præferencer: Ta’r hun den i røven, throater hun, har hun det der tilpas twistede mindset til at favne semiafvigende perversioner? Eller fornemmer jeg, at hun har for langt ind til sin indre slut, at hun ikke har fundet og heller ikke kan eller vil sætte sin gemte beskidte luder fri?

Ja, måske er det bare typisk TJ-dilemma: Både-og hellere end enten-eller. Måske er mine små forbehold bare udtryk for, jeg aldrig fuldt og helt kaster mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. At jeg aldrig lader mig opluge så dybt af nogen leg, at den bliver mit liv. Jeg har heller ikke dyrket ekstremsport og bestiget bjerge. Jeg har ikke haft en hobby siden fodbold i folkeskolen.

Reklamer

24 thoughts on “Erotikbloggen: S/M mig her – s/m mig der del 2

Add yours

  1. Fornyligt mødte jeg en veluddannet og -formuleret kvinde, der havde defineret sig så skarpt udfra en række termer (primært udfra hvad hun IKKE var, uden dog at have afprøvet termernes indhold), at hun prøvede 37 ting for første gang den første gang.

    Vel at mærke uden at hun blev bedt om det – hun kendte blot min selvforståelse og brugte mig til at afprøve sig, nu da hun havde valgt at hengive sig.

    “And she was blown away”…

    Hun er alt det, hun ikke var. Siger hun nu.

    Så termer er fængsler, og termer er udgange. Uanset hvad.

    Jeg er sadist – hvad er du? Jeg er følsom – hvor er du?

    P.

  2. Kære TJ
    Ja at snævre ind… her i vacummet mellem to omgange feriedaffen, har jeg skrevet et indlæg på min blog, der handler om aspekter af erotisk dominans, som går ud over konceptet god sex.

    Jeg kan nemlig ikke sex alenestående. Samtidig med at jeg har en meget dynamisk og aktiv seksualkraft. For mig findes der ikke god sex, uden at der spiller andre mere subtile aspekter ind. Disse håber jeg at jeg gradvis får afdækket via italesættelse…

    Freja

  3. lækker sex er nemlig bare lækker sex, og så er ligemeget hvad vi kalder den. på den anden side er hele ideen ved sådan en blog og hele ideen med at sætte ord på verden en måde (den eneste udover den rene væren?at nærme sig selv og den anden og verden på.

    kan godt frejas lille formulering om at indsnævre sig følsomhed, som jeg læser som, at man skal kunne blive liderlig af mindre og mindre stimulering, som modsætning til at ville have det hårdere, vildere, mere ekstremt for hver ny grænse, der er brudt.

  4. Man kan vel kalde tingene lige det man vil, men hvis alting hedder dingenot og dippedut får man nok nogle kommunikationsproblemer.

    For snart længe siden hørte jeg en historie om en mand, der stod op og gik på arbejde og kom hjem igen. Han lyttede til menneskerne i bussen på vej til og fra arbejde. En dag besluttede han sig til at kalde sin seng for sit bord, sit spejl for sit sengetæppe og sin stol for sit seng. Så han sad ved sin seng og spiste mad, kiggede sig i sengetæppet og faldt i søvn på bordet. En skønne dag kunne han slet ikke forstå hvad de andre mennesker sagde i bussen for det gav ikke mening længere.

    Så er det også lidt med S/M-termer. Ingen har kommet op med en fuldfed og færdig definition af ordene, så hvis nogen mener at de er til S/M og jeg så stiller opklarende spørgsmål, kan det nemt vise sig at de reelt ikke dyrker S/M som jeg kender det. Men hvem af os har mest ret? Så i virkeligheden handler det bare om at ikke alt kan hedde dingenot og dippedut. Og så længe sex’en er lækker er det vel også ligegyldigt…

  5. Freja.

    Det var nu mere et høfligt undskyld mig lige at jeg bryder ind, men jeg må lige komme med mit besyv, til jeres interessante udspil, for der skrives noget, der får det til at ringe i mig. Du er da lige så berettiget til at kommentere som jeg er.

    Det kræver sin kvinde (sig selv) at turde den proces, at finde seksualiteren i sit inderste for der finder man jo også alle de andre af “sig” man er.
    Man får åbnet op for skabet så at sige og skeletterne vil utvivlsomt rasle ud. Man skal være dér, hvor man har styrken til at rydde op, gå i dybden, se sig selv i øjnene og være parat til at slippe det ubrugelige og tage fat i og omfavne, de nye ukendte “sider af sig” man finder i sig.

    Den udvikling vil fortsætte og det kræver sin mand at være parat til det.. han skal selv være lignende i udvikling.

    I realiteten handler det vel om at være samme sted. Ikke forstået som samme sted i sin udvkling, men man må være stedet, hvor man er åben for og kan tåle hinanden og den udviklings dynamik som vil være individuelt og fælles.

    LilleQ
    og hav en skøn dag

  6. LilleQ

    En meget fin og smuk beskrivelse, som vækker ressonans, i det der er min vej og min fortælling.

    Spekulere bare hvorfor du tænker at du bryder ind, og tilmed undskylder? Jeg er ny på banen her i JT kommentarforum her, ikke du. Så ret beset er det mig der bryder ind i en fasttømret klan af faste “kommentører”… Din berettigelse er vitterligt større end min.

    Forunderlige tanker

    Freja

  7. Kære Anonym
    jeg er fuldstændig enig. Så jeg må hellere tilføje at jeg levede i selvvalgt cølibat i henved 4 år, indtil jeg besluttede, at jeg hvilede så meget og havde min seksualitet integreret på en vis, så jeg var moden til at byde en mand ind. Man kan godt have en særdeles aktiv seksuel energetisk tilstand uden at man har en partner. Seksualitet handler i sidste ende, om at kunne hengive sig til de indre bevægelse, som libidoen vækker, og hvis man er trænet i forskelllige meditative teknikker mm. så kan man arbejde aktivt med sin egen seksualitet, på egen hånd. En slags nærværdstræning – mindfullness, kombineret (for mit vedkommende) med en afdækning af arketypiske komplekser, samt rettetheder og potentielle muligheder.

    Min vej kræver bare en mand, der kan personlig udviklingsproces, eller bliver resultatet en dyb indre ensomhed hos mig. og det kræver sin mand. For ikke alle mænd ønsker en personlig udviklingsproces, hvilket er fair nok, men så er de bare ikke potentialer for mig.

    håber det gav mening, for det virker lidt indspist, når jeg læser det udefra.

    Forunderlig dag
    Freja

  8. Freja: “Mit mål er ikke at udvide mine grænser, men at indsnævre min følsomhed, så jeg reagerer på mindre og mindre”.
    – DET er netop pointen – men pointen er ikke: “det kræver sin mand” – pointen er: det kræver sin kvinde (en selv), og indimellem er der en vej der skal tvinges åben først – i sidste instans, må bevægelsen dog fortsættes, ikke stoppe der, for øvelsen er at åbne sig helt – men uden at tabe sig selv!!

    TJ – herlig henvisning til L. Cohen :-)

  9. Undskyld jeg lige bryder ind her .

    Freja.
    Jeg er rørende enig med dig

    Jeg skal ikke indtages som en fæstning under et hurtigt overraskelses angreb, hvor mine mures fundament skubbes, flåes op og støbes om nye steder.
    Alt for meget af mig går tabt på den måde, jeg ville miste mig selv…. og jeg ville blive overflade, pæn, nyttig, renskuret og med en tilrettelagt lyst, men den er ikke min og det er ikke mig…jeg ville være et tomt sanseløst hylster.

    Mine grænser og fundamenter er hvor de skal være… det er hele grænselandet der skal cirkles rundt i, i en uendelig opdagelssesrejse.
    Der skal jeg guides og føre, fares lidt vild og findes tilbage til kendte marker, der skal kartograferes med en ekspert præcision tilpasset min udvikling og hans, dog efterladende plads til nye opdagelser i gammel kendt område.
    Der skal være plads til de indre spirtuelle åbenbaringer både med inderste dybder og de mere legende. Universet skal åbne sig i og over mig, ham og os.

    LilleQ

  10. Nu har jeg jo været lidt omkring på datingsiderne, lige fra scor, dating, elitedaters og intelligent people.

    Det jeg erfarede derinde var, at mine møder igennem det skriftelige, blot var konstruktioner skabt i mit sind. Jeg kan i den grad tænde på ord, og forestillinger om hvilke udstråling manden har, og jeg får konstrueret et billede, der passer perfekt ind i min lyst og min hjernes matrice. hvorefter jeg i selve mødet IRL konstaterer at det hele blot er en illusion, et blændværk skabt af min egen længels og min lyst… nå det kan du jo læse et helt indlæg om på min blog.

    Så da min nuværende kæreste kontaktede mig, var jeg pisse skarp, og meldte klart ud, at hvis han så meget som nævnte ordet med S.. (og m, og b og d såmænd), så forsvandt jeg med det sammen. Og han skulle bare vide at jeg var uopnæelig, og ikke gad fremstille mig lækker. Så ingen flirt, og ingen intentioner om at mødes. jeg var i den grad desillusioneret.

    Nu er han jo en lynende intelligent mand, så vores møde har egentligt haft omdrejningpunkt i diskussioner omkring især personlig udvikling. For det er min vej, med en mand. En der tør se sine mønstre, være i dem, transformere dem. Der tør se sig, mig og os sammen. Med alt hvad det rummer, også af modstand og angst.

    Han kan være sproglig omkring sig selv. Melde ud, og sige fra. og især hans høje integritet blev hurtig tydelig. I vores begges profiler stod der henvisninger til erotisk dominans, men det var en helt lettelse ikke at skulle redegøre for om man var glat forneden og forøvrigt slugte, sådan inden man overhovedet havde setes.

    Det er enormt nemt at flirte og lege med de seksuelle energier på div. datingssider. For nemt. Det er faktisk ret let at være lækker. Men en kunst at være langsom. At turde afvise. Holde igen. Sætte grænser. Blive stående og se udviklingen ske, uden at ville forcere tingene.

    jeg kører i spiraler. Mit mål er ikke at udvide mine grænser, men at indsnævre min følsomhed, så jeg reagerer på mindre og mindre. Det kræver sin mand.

    hvad søger du egentligt? For jeg læser en mand, med meget dybde og mange potentialer for en massiv og gennemgribende udviklingsproces. Du har som sagt en sproglighed, der er usædvanelig, og som fanger mig ind. Mænd uden sprog er mig fuldstændig uinteressante, hvilket jeg forøvrigt mener gælder for mange kvinder. Så ingen håndværkere her tak.

    Forunderlig dag

    Freja

  11. Igen igen… og kære osv videre.

    Jeg tror egentligt at hvorfor spørgsmålet er mere relevant i lige mit tilfælde, og det er ikke fordi jeg sådan tænder på navlefnuller, men jeg kan i virkligheden kun udtale mig om egen proces.

    For den er kommet skarp på banen i mit nye forhold lige fra første færd. Jeg er en kvinde med en stor lyst, og væsentlige kinky drifter. Tidligere havde jeg en klar dilemma mellem den pæne og den vulgære side, men her se senere år, har jeg forliget mig med begge sider. Da den pæne mest har været kærestepotentiale, som jeg troede det var tidligere, har det været den jeg har blafret overfor kærester og potentielle partnere. jeg var blevet sådan sød… fuldstændig optændt på at mærke hvad de begærede, og derigennem blive det begærede. Jeg havde meget fokus på det ydre i det seksuelle, og ikke så meget min liderlighed indefra oplevet.

    I virkligheden er jeg faktisk bare ikke særlig sød. Altså forstået ret, jeg er lyttende, rummelig osv, men jeg er også særdels skarp. Og da jeg jo “solgte” den søde pige, mistede jeg kontakten til min kvindeligehd, med al dens destruktive kraft, mørke og uhæmmede lyst. Når jeg reducerer min mand, til en Pik jeg bruger efter lust, så er jeg ikke særlig sød. resultatet var, at disse mænd, som jo havde købt sig en sød kæreste, gik fuldstændig i sort, når jeg endelig viste den liderlighed som jeg rummede. Så det blev et valg mellem at være den de begærede og derved miste min lyst, eller at udståle og være min lyst, hvilket var så overvældende og skræmmende for dem, at de mistede deres lyst.

    jeg har brug for en mand, hvor sex betyder lige så meget som det gør for mig. Jeg er i 40 år alderen, og min lyst forsvinder ikke overtid når parforholdet finder sin gænge. Min erfaring er at mænd der beskæftiger sig med erotisk dominans, er mænd med en stor drift, og at de kan rumme en kvinde der blafrer med både dragevinger og som kan være nærmest utæmmelig.

    Sådan som jeg oplever personer i dette univers er at mange af dem er meget sensitive, og at de reagerer stærkt på selv små påvirkninger. jeg gider simpelthen ikke “kaninknepning”, da jeg mister min følsomhed i det. En isterning eller en fjer det rette sted, kan give mig en orgastisk oplevelse, så jeg skal ikke bare have en “pumper”,

    og så er der selvfølgelig mindfuckingen i det, da jeg på ingen måde tænder på fysisk styrke, udelukkende på mental overlegenhed. skak er sgu sexet…

    Det var meget om hist og pist, håber det gav en form for mening.

    Freja

  12. Kære igen
    ja, der er vi enige. Indenfor erotisk dominans er der dog nogle der har forkærlighed for lussinger, hvilket ikke huer mig, men hver deres lyst.

    jeg sætter stor pris på en mand, der kan og tør bede mig holde op med at køre rundt i de samme cirkler… som kvinder kan have en tendens til. For når han kan og tør stoppe mig, så kan jeg i virkeligheden være lige så vulgær og i selvsving, som jeg er af natur indimellem, fordi jeg kan stole på, at han markerer at han har fået nok, så er jeg ikke bange for at være for meget…

    Hvis jeg eksempelvis kører rundt i et eller andet utilstrækkelighedspludder, så er der intet som en ballgag og en god gennemkneppen, der får min hjerne på andre tanker… If you get my point…

    Jeg må erkende at jeg kan være ret så dominerende. Mildt sagt, hvilket jeg så også nyder i seksuelle sammenhæng. Men jeg er ikke domina (kassetænkning du ved!). Jeg har brug for en mand, der kan træde gennem denne dominerende side, og bruge mig…

    Sjovt så har den erotiske dominans medført at jeg har et rum hvor jeg kan være fuldstændig tøjlesløs og mærke mig fyldes fuldstændig ud, med alt hvad jeg rummer. Det at blive set i denne position, hvor jeg kan være alt er helende og en del af en individuationsproces for mig.

    Så ret beset, ser jeg BDSM som personlig udvikling ligeså vel som god sex, og denne tilgangsvinkel spejler i højeste grad min blog som indeholder meget lidt kød, men mere metareflektion omkring de íntrapsykiske psykodynamikker, der er i spil i legen.

    Forunderlig dag

    Freja

  13. Tak, freja. jeg mente nu det med lussingen på den måde, at jeg læste det du skrev som blandt andet, at ‘manden’ sætter ‘kvinden’ på plads, når hun har kørt sig selv op i en spids. jeg har hørt kvinder sige, at s/m kan være den bedste/eneste måde de kan få fred for al deres hjernepludder…

  14. Kære TJ

    Nu tænder jeg så udelukkende på jævnbyrdighed, og et sådan handling ville være under min værdighed at affinde mig med. Derimod om han blev stående, uden vigende blik, og fasthed i sin gang, hen mod mig, se så afgiver jeg gerne frivilligt mig selv, for en stund…

    Men han skal gøre sig fortjent til det, ved at kunne hvile i sin magt. Hvis jeg altså er i det hjørne. En lussing er for mig ikke at hvile i sin magt, sin integritet, men magtsisbrug, der udelukkende har som agt at skabe frygt og underdanighed. Egenskaber der ikke falder mig naturligt. Lidt Valkyrie er man vel altid.

    Andre gange vil jeg bare have sanslig og blid morgensex… sådan lidt missionæragtigt og med inderlige kys, og blikke fra nuets magt.

    Tror jeg skal falde lidt forbi indimellem. Har kikket rundt før, men sporadisk, når jeg har faldet over dig i andre blogs. Men du har en usædvanelig tænksomhed og selvrefleksionsevne… må jeg sige.

    Forunderlig nat

    Freja

  15. freja – tak for ros. og tak for kloge ord. Og er det, du siger, den kvindelige forklaring på: I never met a woman who didnt understand a slap on the face?

  16. tjahh jeg kan vist bare sige vanilla, chilli.. en god krydret blanding med et drys af noget sub og sådan, hvad der dukker op…

    Uden fastere kategorisering end det ellers mister jeg hele mit “ingenmandslands område” og får flyttet grænserne alt alt for tæt på så de hæmmer mig.

  17. Ingen vanilje–> ingen forudsætninger for leg …

    Vanilje er grundstenen … Grundelementet der gør, at jeg tør lege …

    Jeg er en vaniljetrold med et twist …
    – ja, eller flere twist´s ;O)

    Jeg tror ikke på kasser …
    (Selvom min “pæne-pige” ofte slås med “slutten”)
    For mig handler det om at prøve lidt af hvert …
    Eksperimentere, famle mig frem … til nydelse … Griner ..

  18. Kære JT
    Jeg forstår og genkender din protest til fulde, grundet at jeg har et “mindre” rebelsk gen der blafrer en del når andre forsøger at putte mig i deterministiske kasser.

    Jeg leger lystigt i dette univers, men også i andre, med samme glæde, lyst og liderlighed. Jeg har i søgning efter en partner, netop ledt efter en der ikke var afhængig af netop denne form for stimulation, for at blive seksuelt vakt. Der er intet galt i en ballgag (gerne rød tak), men hvis den er en absolut forudsætning hver gang, så skriger jeg altså, og udvandrer.

    For mig har erotisk dominans i alle dens afskygninger meget at gøre med at finde en mand, der bliver stående uanset, hvor meget kraft og styrke jeg mærker og udståler. En der kan kapere mit hovmod, min arrogance og min urørlighed, og som kan trænge ind som det naturligste i verden, på trods af mine dragevingers blafren… Når han kan det, kan jeg give mig hen til både vannilie og alskens andre tilsætningsstoffer. For mig er det en form for styrkeprøve i forhold til om han mestrer mig, når jeg folder mig ud med alt hvad jeg indeholder. Der får jeg fred, og alle de andre facetter bliver lige så nødvendige som hvidt er for sort.

    Jeg ville aldrig gide et 24/7, da jeg vil have lov til at skændes om opvasken, og lidt efter stikke min røv frem for at få det slag, der sender mig ind i smertens lyst. Nogle ville kalde mig switch, da jeg ligegerne knebler og knepper min mand, som den anden vej rundt. Egentligt er det for firkantet for mig, for det er alle blot nuancer af den samme liderlighed.

    Og forøvrigt tak for en fornøjelig blog.

    Forunderlig rejse

    Freja

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: