Erotikbloggen: De følsomme

Jeg har samlet nogle af mine egne favoritter fra det gamle system

Erotikbloggen: Fuck det – og alt muligt andet

Skrevet af tr 7 maj 2008, klokken 11:23

Dette er det sidste indlæg på det gamle blogsystem. Har ikke mere at skrive. Min hjerne og mit hjerte er suget tom for oplevelser og ideer. Måske vender jeg frygteligt tilbage.

Tilbage er kun at sige:

Fuck det og fuck dig.

Fuck vinteren for at være grum og lang, fuck foråret for at være fuld af længsel og lyse nætter, der aldrig fyldes med mening, og fuck sommeren, når man skal sidde inde og arbejde, og fuck efteråret for at understrege, at endnu et fucking år er gået.

Fuck emsige stoddere med cykelhjelm og klemmer, der ikke fatter flowet på en cykelsti. Man ved bare de har en lille pik og verdens kedeligste kæreste.

Fuck perkerknægte, der lever op til alle de værste fordomme, og fuck racisterne, der presser dem til det.

Fuck min eks for den fortid, hun tog fra mig, og fuck hende for den fremtid, vi ikke fik. Fuck hende for hendes manglende medfølelse, og fuck hende for at være så fucking firkantet i forhold til bleer og børneopdragelse.

Fuck bloggen for perfide og ligegyldige indlæg, og fuck bloggen for perfide og ligegyldige kommentarer.

Fuck dumme og dovne fjolser, der ikke holder til højre på rulletrapper og cyklestier, og fuck folk, der ikke har penge klar, når der skal betales i supermarkedet og på cafeen. 

Fuck selvhøjtidlige journalister, der tror på deres eget hype, og fuck de læsere, der tror, de ved bedre.

Fuck cry babies, der klynkende ikke tager ansvar for deres eget fucking rod, og fuck de intolerante vindertyper, der ikke fatter, hvor fucking svært det kan være.

Fuck kællinger, der ikke tåle frisk luft og skal have vinduet lukket i 30 fucking graders lummerhørm.  

Fuck de samme kællinger, der pludrer løs, mens de tager et salatblad a’ gangen og i den grad stopper flowet i køen omkring kantinens buffet. Og fuck dem for at stå midt på fortovet med cykler og barnevogne på tværs.

Fuck dig og fuck det og fuck alting.

Og fuck mig!

 

Erotikbloggen: Rejse i grænselandet

Skrevet af tr 17 april 2008, klokken 13:39

They sent him to Dallas to kill a nigger pimp named Wendell Durfee. He wasn’t sure he could do it.

Det er indledning på en af mine favoritromaner pt: The Cold Six Thousand – af James Ellroy.

Personen skal bryde sine grænser. Personlige, mennneskelige, moralske. Udover at det er en blæret indledning, så kan citatet med lidt god vilje også billedligt talt handle om seksuelle grænser.

 LilleQ har en sag om grænser. Ligeså eb.dk. Denne blog er et langt grænseoverskridene forløb. Emnerne er private. Og jeg er en meget privat mand. Handlinger og hændelser, følelser og personer, især mig selv, men også andre, bliver i et eller andet omfang udstillet, analyseret og bedømt.

Ofte har jeg været i tvivl om, hvor jeg skulle trække grænsen i mine indlæg. Men det har også været de indlæg, der har givet mig mest at skrive om. Der hvor det gør ondt, der hvor der er noget på spil, der hvor det oplevede har sæt mærker, der hvor det skrevne har rørt ved noget forbudt.

Det er selve legen på knivens æg, i grænselandet, der kilder. Jeg har nervøst prøvet webcamsex med en kvinde, jeg aldrig har mødt, jeg har dirrende fuldt med på sidelinien, når en bolleveninde på msn har skrevet privat og meget kinky med en fremmed mand, jeg har haft sex vild sex med en kvinde, som kun kendte mig via bloggen, som har tænk på, hvordan jeg skulle beskrive sex i en blog, mens det skete, jeg har presset min hånd steder, jeg ikke troede muligt, jeg har presset en kvinde til sit yderste, jeg har set verden ramle omkring mig, jeg har stået på afgrundens rand, og jeg har mærket det kolde mørkes sug i mit hjerte, jeg har tabt, og jeg har fundet, og jeg har tabt igen, jeg har planlagt anale trekanter med en afsindig pige og swingerbesøg med en frodig kvinde, jeg har svigtet og løjet, åbnet mig og smækket med døren, jeg har rejst målløs i mit grænseland – og jeg har håbet, rejsen var slut – og jeg ved, at den aldrig er det. 

Erotikbloggen: Disclaimer/There’s more to the picture…

Skrevet af tr 8 april 2008, klokken 12:47

– Det er ikke, som du tror, sagde en ekskæreste til mig, da jeg pludselig fandt ud af, at hun var flyttet sammen med en anden mand.

Det var det muligvis heller ikke. Jeg forstod så ikke aldrig, hvad det så var.

Men tid og bitter erfaring har lært mig, at man/jeg skal passe på med at dømme folks handlinger og ikke mindst deres motiver. Selv motiverne for min ekskones pludselige farvel har jeg forsøgt at acceptere. Hun gjorde, hvad hun gjorde, for det var det, hun kunne gøre i den situation, udfra hendes præmisser og virkelighed.  Som jeg så nok aldrig vil kunne helt forstå. Men det er en anden snak.

There’s more to the picture than meets the eye.

Ligeledes denne blog. Denne blog er mit liv. Mine tanker. Handlinger. Ligeså pinlig og pervers, fremmedgjort og følsom som jeg. Overfladisk, distanceret, analyserende. Den pæne version: Mangefacetteret. Den knap så pæne: Kerneløs. Men den er kun en del af mig. Det er øjebliksbilleder. Snapshots af en redigeret virkelighed. Også her gælder 80/20-procentsreglen. Ting er udeladt. Andre fremhævet.

Nogle film har en klamamse i efterteksterne, hvor de skriver noget i retning, ‘at enhver lighed med virkelige personer og handlinger er tilældige og utilsigtede’. Den vil jeg overveje at sætte ind her.

Kald det bare dårlige undskyldninger. Det er nok ikke helt forkert.

 

Erotikbloggen: Jeg er så træt af datingklicheer

Skrevet af tr 28 februar 2008, klokken 11:15

I min yndlingsscene i filmen Barfly sidder Mickey Rourke/Hank Chinaski/Charles Bukowski i oppe i baren og drukfilosoferer i en øl:   

               
‘Sometimes, I just get tired of thinking of all the things that I don’t wanna do.              
All things that I don’t wanna be.
All places that I don’t wanna go, like India, like get my teeth cleaned.’

Det citat falder mig i hu, når jeg trawler mit datingsite. Det er helt utroligt, hvad de her superkvinder overkommer. Og for mig ganske trættende: De laver tilsynelande aldrig andet end at bestige bjerge i fjerne lande, shoppe i new york og berlin, besøge trendy gallerier, styrte ned ad skiløjper, drikke cafe latte på smarte cafeer med veninder, ro kajak (åbenbart en hel trend, der rammer min målgruppe), mens de går helt vildt op i deres coachingkarrierer som HR-konsulenter – og deres to kærlige og kreative Ikea-børn. 

Samme profiler har, hvis altså de har billede på, typisk et eller flere fotos, hvor de har hele safariudstyret/skiudstyret på.

De søger allesammen en Mand med stort med M, der matcher dem. Han skal give dem modspil og være afklaret. Og så skal han være spontan, initativrig og eventyrlysten, men også en målrettet gentleman med brede skuldre…

Til deres fordel skal siges, at de aldrig skriver ‘tøz’…

Hvilke klicheer synes du er mest irriterende?

Erotikbloggen: Første kærlighed tur/retur

Skrevet af tr 20 februar 2008, klokken 14:12

Jeg har skrevet om hende før, min første kærlighed. Vi gik i klasse sammen i hele folkeskolen. Jeg var stor set forelsket i hende gennem samtlige ni år.

http://www.ebblog.dk/508/perma/19065/

Jeg husker de sitrende, næsten kvalmende intense lege med SK eller P og den flaskehalsen peger på.

Jeg husker de første kys i mørke værelser, de akavede danse til klassefester, den sugende fornemmelse, når hun fik en anden favorit i klassen – og jeg husker, da hun senere begyndte at gå med de store drenge.

Jeg husker somre brugt på at brændeskrive hendes navn med et forstørrelseglas på pinde og brædder fundet i skoven, hvor hun boede.

Jeg husker hendes brune øjne og duften af hendes krøllede hår i efterårsaftener i fugtige legehuse. Jeg husker.

Og nu har jeg så fundet hende på facebook.  Vi har skrevet sammen et par dage, vi har talt om gamle dage og de der følelser, og de var tilsyneladende gengældt. Og vi skal mødes – med erotiske undertoner. Hun er desværre gift. Det bliver såååå weird.

Erotikbloggen: Det værste sted i verden

Skrevet af tr 8 februar 2008, klokken 14:53

De så altid samme vej. De sad altid ved siden af hinanden, når de var ude. Så kunne de se det samme, opleve det sammen, dele det sammen.

De var deres eget eventyr.

Hun var aldrig længere end et kærtegn væk. Hun var hans største kærlighed. Han troede aldrig deres rejse skulle slutte. De skulle blive gamle sammen, deres børn være vidner til deres kærligheshistorie.

Han faldt fra hinanden den dag, hun sagde, det var slut. Han skreg den dag, hun sagde, hun havde fundet en anden. Han døde hver morgen, når han vågnede, han døde hver nat, når han gik i seng. Han døde hver dag.

Han fik aldrig sagt undskyld. Vrede og sorg var hans eneste venner, fravær hans eneste håb. 

Han vidste ikke, tomhed kunne være mørk, mørket så koldt, kulden så gennemtrængende, meningsløsheden så total. Han erkendte, at sex og kærlighed blot er symptombehandling på sjælens ubodelige ensomhed.

Selvmedlidenhed blottet for ironi. Han tog sig selv i at bebrejde datteren, at han ikke kunne tage den sidste udvej. Hans datter førte ham gennem leden.

 To år med senere står han skrøbelig, en særling der i tusmørkeregnen – men han står. 

Erotikbloggen: Gamle kærestebreve

Skrevet af tr 4 februar 2008, klokken 12:24

Egentlig ville jeg oprette en ny blog, der skulle hedde noget så teenagebanalt som Ulykkeligehjerter.dk (frit efter helmig). Men mit tekniske snilde er ikke-eksiterende.

Den skulle være et sted, hvor man kunne poste alle de gamle kærlighedsbreve, som man aldrig fik sendt – og dem man bagefter fortrød, at man havde sendt. På den måde kunne brugerne få det ud af systemet uden at kvaje sig for meget overfor eks’en. Og man kunne se, at også andre har skrevet breve og emails, som nok har været dybtfølte, men givetvis også pinagtigt patetiske.

Samtidig kunne det også være et sted, hvor man bare kunne skrive det, hvis man ikke turde sende det til rette vedkommende. Eller bare når man har brug for at få luft for følelserne.

Nu bliver det så bare et indlæg på denne blog. Men derfor synes jeg stadig, at de modige derude skal sætte deres breve på som kommentarer – gerne med en lille forklaring om situationen, de blev skrevet i.

(hvis man tilgengæld mangler et godt og gribende kærlighedsbrev, kan man få inspiration eller negle nogle linier eller hele breve og bare skifte relevante detaljer ud…)

Mit brev skrev jeg i det tidlige forår. Jeg sendte det aldrig til den skyldige. Forholdet var kort, men hektisk. Jeg undskylder på forhånd det tårkrummende banale.

‘Jeg vil ha’ dig for dot.com på klingende jysk og dit lange hår og fantastiske røv i et par jeans.

 

Jeg vil ha’ dig for knækbrød med tyrkisk pølse og rå løg kl. 3 om morgenen i en etværelses på et københavnsk brokvarter.

Jeg vil ha’ dig for din galoperende dødsdrift og dit enorme forbrug af cava og nikotintyggegummi.

 

 Jeg vil ha’ dig for thomas og tom på 800 kronersanlægget fra Aldi, som du svor, du ikke kunne høre lød som en blikspand.

 

Jeg vil ha’ dig for din angst for det ordinære, egen og andres, og for dine sorte huller og hemmelige steder, som jeg aldrig fik se. Og jeg vil ha’ dig for den nat, hvor vi klamrede os til hinanden i mørket og sagde, vi elskede hinanden.

 

Jeg vil ha dig for de tårer den nat, hvor du sagde, du var gået i stykker indeni. Og jeg vil ha’ dig for, det var mig, du ringede til, da jorden åbnede sig under dig og du hvirvlede ned i mørket.

Jeg vil ha’ dig for at være den sjoveste kvinde, jeg har mødt, og for de superskrald vi var bedst til klokken lort efter drinks og champagne.

 

     Jeg vil endda ha’ dig for dine dæmoner og dine andre mænd og deres sms’er med kærlighedserklæringer.

  Det kunne have været dig og mig mod verden. Nu har du fundet hjem. Jeg er faret vild. Jeg ønsker dig kun det bedste.’

Erotikbloggen: Kroppen lyver ikke, men hvad siger den?

Skrevet af tr 22 januar 2008, klokken 09:47

Lommefilosofi for begyndere: Jeg har troet på, at der ikke findes andet end det, vi sanser. Der er ingen anden virkelighed end den, der kan måles og vejes – og mærkes. At samme verden derfor er dybt subjektiv, er så den anden side af, at al erfaring går gennem kroppen, kroppen er det eneste, der ikke lyver.

Eller noget.

I James Ellroys ‘American Tabloid’ lever en af hovedpersonerne efter konceptet ‘compartmentalization’. Han har masser af parallelle deals kørende – kvinder, politik og gangstervenner – som han prøver at holde ude fra hinanden. Det går rigtigt godt langt hen ad vejen. Men ikke hele vejen.

Jeg husker det, fordi det passede på det liv, jeg levede, da jeg læste bogen.

Rum 1: Det halvhårde byliv torsdag aften, fredag aften, lørdag aften. Små fadøl og fernet, måske en joint, når man ikke kunne komme højere på sprutten, der i stamhjørnet på stamstedet, stodderagtigt.  

En sjælden gang der der hurtige line på et toiltet, den velkendte og eftertragtede bitre smag, de følelsesløse gummer over fortænderne, the rush.  Ping-ping og ta den og så sagde jeg også, og jajaja, og det svinger, for satan, det svinger så stramt som det ondeste james brown-beat, så funky som den svedigste prince-puls.

Vennerne, de samme byvenner, og på de heldige nætter nye venner og nye duller med lokkende øjne og hey, du er da lækker, jeg skal da lave mad til dig på tirsdag. Eller måske allerede om en time.  

Rum 2: Søndag aften. Plaget af brutale tredagestømmermænd og almindelig drukdepression. Kur: Gensidig fodmassage med bolleveninde, langvarig og liderlig sex, og hold kæft, hvor er du dejlig, men jeg tror ikke, vi kan være kærester, jeg er ikke rigtigt klar, du ved, min eks, og vi ses snart, ikk’, lad os lige ringes ved, men jeg kan sgu ikke lige torsdagfredaglørdag…

Rum 3: En forkølet date en tirsdag aften, stadig lidt kvalm efter weekendens virkelighed. Hun så sjældent lige så godt ud som fredag nat, og jeg var aldrig lige så sjov, og så lidt famlende fumleri og kun en halvfed eller sgu meget god sex, og lad os ses igen, jeg ringer lige, måske noget mad søndag…

Rum 4: Den der ekskæreste, der nok var en reel forklaring, men også behændig undskyldning: Hendes navn og stemme på hans telefonsvarer, men ‘det er ikke, som du tror’, siger hun. Telefonsex og afvigende sexseancer, og må jeg ikke se dig røv, og det måtte jeg engang i mellem, og hvor meget skal du låne.

Rum 5: Arbejde/studie. Noget skal gøres/deadline skal overholdes, det skal ikke være kunst, det skal være færdigt. 80/20-procents-reglen: Kan bruges i stort set alle livets forhold: 

De første 80 procent af en opgave tager 20 procent af tiden. De sidste 20 procent tager 80 procent af tiden. Det er den sidste finish, det totale overblik, den fuldstændige hengivelse, det Perfekte projekt, det er det, der trækker tænder. Og de tænder bliver sjældent trukket.

Det lykkedes mig på papiret at leve mit liv ‘compartmentalized’ i lang tid. Følelserne anstændigt afmålt, verdenerne passende proportioneret. I modsætning til romanfigurens dramatiske endeligt, da de enkelte, seperate virkeligheder skred og slutteligt chrashede med hinanden, klarede jeg den. Faktisk helt til jeg mødte hende, som langsomt skulle blive til Hende.

Men de afmålte og afstemnte følelser, verdener og forhold, dem forsøger jeg igen at kontrollere. Men mindre heldigt. Fx har jeg en veninde, som er både sød og lækker og sexet. Hun vil en hel masse, jeg ved ikke, hvad jeg vil, min krop vil slet ikke.

Så hvad er det, min krop fortæller mig: At jeg er bange for hendes krav og kærlighed, at det går for stærkt, at der er for mange uromomenter i mit liv, at jeg bare skal skære fra og give mig hen til en ting, en kvinde – eller at jeg bare ikke er klar til hende?

Den sidste, vi lærer at kende, er os selv.  Og også her gælder 80/20-procentsreglen.

 

Erotikbloggen: Hende naglede jeg så heller ikke

Skrevet af tr 27 december 2007, klokken 17:10

Der er kvinder, som stadig kan poppe op i bevidstheden, årtier efter jeg har set dem. Ikke nødvendigvis fordi vi dyrkede fantastisk sex, eller fordi jeg var dybt forelsket, næ, det kan være de der pinlige scoringsforsøg, forkvaklede samleje-katastrofer eller bare misbrugte chancer.

Dette er historien om nogle af dem.

N. gik en klasse over mig i mit forstadsgymansie engang i de tidlige 80’ere. Hun var en diskotøs. Decideret smuk. Jeg var en hashrygende flipperknægt. Decideret langhåret. Jeg havde sendt lange blikke efter hende ved busstoppestedet. Den dag i dag mit eneste scoretrick, der dog har visse mangler. Det virker nemlig sjældent.

Pludselig en dag, da jeg i et frikvarter stod og hang ved trappen med min gamle ven, kom hun gående i sine leopardprikkede gummistøvler og sin neonfarvede, rumagtige buksedragt, som var meget moderne i visse kredse. Jeg kan desværre ikke huske ordene, nok fordi jeg var så befippet, men resultatet var, at jeg skulle hjem til hende et par dage senere.

Det gjorde jeg så en eftermiddag det forår i 1G. hun boede ovenkøbet på et kollegie, og det, parret med hendes usandsynligt smukke ydre og højere alder, gjorde hende overjordisk og uopnåelig. 

Nå, vi drak the, som man nu gjorde dengang, hun lå på en sofa, jeg sad i en stol. Vi talte om folk på skolen, og vi kom ind på, hvem vi kunne lide.

Og jeg husker suget i maven og uvirkelighedsfornemmelsen, da jeg mærkede, hvor det bar hen, og jeg hørte mig selv sige, ‘hvem tænder du så på’ (selvom jeg tror, ordene faldt anderledes, dengang brugt man vist ikke ‘tænder på’), og hun svarede direkte, mens hun kiggede mig dybt i øjnene tværs gennem david bowies nummer fra cat people: ‘dig’, og jeg så mig selv rejse mig op og svæve den utroligt lange vej hen og kysse hende, og hendes læber var bløde, hun duftede godt, og jeg var skræmt fra vid og sans.

Jeg havde været i seng med et par piger dengang, men intet havde forberedt mig til det her, en smuk pige parat til casual sex en tilfældig eftermiddag der i de tidlige 80’ere.

Og det gik helt skævt. Jeg var ikke i nærheden af at få en brugbar erektion. Angst og bæven. Nærmest traumatiserende.

Det var første gang, jeg oplevede det. Det var ikke sidste.

Et par uger senere kom hun hjem til mig. mine forældre var udenlands. Jeg frygtede selvfølgelig det værste, og det værste var, hvad der skete: Nemlig kys og kæl og ingen stådreng.

Og for at gøre ydmygelsen total fik jeg tigget mig til en tredje date hos hende i hendes forældres store hus i værløse. Her kom vi ikke engang til kysset. Jeg var allerede lukket ude, vejet og fundet for let.

Jeg kan stadig få sådan nogle pludselige, iskolde og åndeløse flashbacks, hvor jeg tænkligt ord som ‘pinligt’, ‘ærgerligt’, ‘ih altså,’ og ‘nøj, hvor ville jeg gerne have naglet hende – både dengang og nu’.

Så var der T. Hun var meget fremmelig. Lidt kartoffelrækkerne bysmart flippertøs. Kom i noget, der hed Gevenda eller noget, som var en slags teaterskole for alle de selvbevidste hippiebørn fra kbh og de nordlige forstæder. Hun var blandt andet kæreste med en af mine bekendte.

Et par år senere mødte jeg hende på montmarte, stadig pågående og tilsyneladende fuld af sig selv. Og derfor meget fascinerende. Jeg fik kysset på hende den aften, aftalt at komme til middag hjemme hos hende. Det kunne ikke være hos mig, for jeg havde en kæreste (jaja, men det var dengang, hvor jeg næsten var overbevist om, at det ikke gjorde noget at bolle ved siden af, som det hed den gang).

Kan ikke huske middagen, heller ikke hvor hun boede. men jeg kan huske, vi endte i hendes seng, og at min erektion var påfaldende i sit fravær. Jeg ville så gerne præstere, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke. Hun tog det pænt. Vi gentog kunststykket et par gange, med den lille ekstra ydmygelse, at jeg med nød og næppe fik kæmpet mig til en halvfed – og en alt for hurtig udløsning. Hun trøstede mig ved at sige, at hun ikke regnede med, at det var normen, i ogmed jeg havde en kæreste. Det havde hun heldigvis ret i.

Jeg mødte hende igen fem-otte år pr. senere, efter jeg var blevet fyret af kæresten. Vi prøvede igen. Og det pudsige er, at jeg slet ikke kan huske vores sex – udover at den udprægede fiasko vist ikke blev gentaget.

 

Erotikbloggen: Da vi fandt vores sorte huller

Skrevet af tr 17 december 2007, klokken 11:54

Jeg stod på randen af mit sorte hul, da hun var på bunden af sit.

Hun var opløst, fortabt, troede hun var blevet sindssyg, kerneløs i kaos.

Hun havde mange mænd. Det var mig, hun ringede til, da verden ramlede.

Jeg turde ikke mere end at holde om hende. Ville gerne havde givet hende al kærlighed i verden, al tryghed, men havde intet til mig selv. Jeg var bange for selv at forsvinde ind i angstens mørke igen.

Jeg fortalte hende, at jeg ville være der og da og også sidenhen, hvis bare der ikke var andre. Det kunne hun ikke. Ville ikke.

Jeg svigtede. Jeg prøvede at redde mig selv, men jeg svigtede. Jeg gav hende ingenting, for jeg havde intet at give, troede jeg. Jeg stillede betingelser til en druknende.

Hun kom ud af mørket uden mig.  Nu bærer vi det begge i os. Håber hende al det bedste.

Her er to sange, der i ord, melodi og stemning illustrerer noget af skrevne. 

Du var alltid fullast på krogarna
Du skolka från livet natt efter natt
Du vakna upp och längta ut till skogarna
och ditt drömda hus där
och din abessinierkatt
Med pengar på fickan var du oslagbar
Du dansa tills du föll omkull
tills inget fanns kvar
Du var alltid fullast på krogarna
och aldrig så ensam som när morgonen kom
Du sjöng om passioner och lömska demoner
Vem ville du skrämma natt efter natt
Du gick till din älskling med blå anemoner
Du visste aldrig hur du skulle ta hennes skatt
För dej fanns aldrig nåt mellanting
Dina läppar lika spända som din vigselring
Du levde av dikt och dog av demoner
och dränkte din oro i drömmar och rom
Med en flicka i knät och ett glas i din hand
bland skvaller och sånger och kyssar och smek
var det värme och glädje i ditt längtande land
Ditt handslag var fast
Din blick vilsen och blek
Stan är så vacker men också tyst och fjär
Du lärde dig nog aldrig att leva här
Med en flicka i knät och ett glas i din hand
slapp du se när din svartklädde tjänare kom
Vanilj och kanel och en rosenkrans
ska du ha när du nu sagt farväl och adjö
Du begärde allt
Du brann hett och fort
Jag hoppas din ande hittar till Paradisets ö
Det finns ingen sorg eller smärta kvar
Bara en tanke då och då på flydda dar
Vanilj och kanel och en nyponroskrans
och rymden som fylls av kvinnornas sång
(lundell)
og denne her må også lige med:
 
 

 

 

 

Jag minns hur ditt skratt
kunde få folk på gatan att stanna upp och
vända sej om
Det var alltid du som tröstade dom slagna
Det var alltid du som stöttade dom
Din dörr var alltid öppen dag som natt
och dom kom till dej
och du gav av din tid och medlidande och kärlek
och dom skänkte dej nån slags frid
Du trodde det var ömsesidigt
Du trodde det var en fråga om att ge och ta
Du hade din betydelse
Det var till dej dom kom varje dag
Sen tog dom allt dom kunde och lämna dej kvar
vid en fläckig duk och ett sprucket glas
Och allt dom sa bakom din rygg sen
och tistlarna dom satte i din vas
Nu är du bitter och vill va ifred
Nu är världen bara lögner och svek
Jag trodde du visste
Jag trodde du förstod att det här är ingen lek
Det här är knappast nån lek
Men du är aldrig så ensam som du tror
Månen är din syster solen din bror
Du är aldrig så ensam som du tror
Det kommer en främling
han vet var du bor
Han kommer längs vägen smutsig och trött
Han har en hälsning från nån som han mött
Du är aldrig så ensam
Aldrig så ensam
Du är aldrig så ensam som du tror
(lundell)
 
 
 
 

 

 

Erotikbloggen: Kyniske kvinder og romatiske mænd

Skrevet af tr 31 oktober 2007, klokken 11:47

Mødte en gammel bekendt foran Brugsen i går aftes. En charmerende sjuft fra mine gamle pornodage.

Der i den råkolde efterårsaften på en småforblæst københavnks indfaldsvej stod vi i et sært sitrende dødsforagt og højt humør og udvekslede sår og livslinier.

Han har altid balanceret på kanten af afgrunden, fascineret af mørket og rendestenen, men også af lyset. Få har som ham vekslet mellem polerne, og ingen har levet luder/madonna-syndromet helt ud sin yderste og mest konkrete version. Han brugte blandt andet en kæmpearv på ludere, og han elskede fx analsex, men kunne aldrig finde på at gøre det med kæresten – kun luderne.

Ligesom jeg måtte han efter en større nedtur erkende han, at han havde behov for professionel hjælp. På den måde kunne vi måle ar. VI var begge enige om, at alt hvad der ikke slår dig ihjel, invaliderer dig. Der er sgu ikke nogen, der er blevet stærkere af livstruende nederlag. I bedste fald klogere.

På trods af vores (eller måske netop i kraft af) vores slibrige jobs er vi begge romantikere. Jeg kan klynke over tabt kærlighed i årevis – og endda også før den er tabt.

De smukkeste sange om kærlighed er alle skrevet af mænd – se i øvrigt tidligere indlæg http://www.ebblog.dk/508/perma/29189. (Faktisk kan jeg kun komme i tanke om et par gode, som kvinder har stået bag).

Min erfaring fortæller mig, at kvinder er meget mere, ja, nogle vil sige realistiske, andre vil kalde det kyniske. Det kan godt være, at piger er pladderromantiske på den der soap-agtige ‘hold mig i dine stærke arme-‘måde. Man kunne også sige, at kvinder er mere pragmatiske og bedre til at forholde sig til behovet for hverdagsromantik.  Mænd er til gengæld nok mere flæberomatiske på den der ‘når jeg nu elsker dig, hvordan kan du så undvære mig?-agtige måde.

Eller hvad?

 

Erotikbloggen: Søvnløs i sovebyerne

Skrevet af tr 13 december 2007, klokken 14:39

Når kvalmen er kronisk, og smagen i munden metallisk grå og grynet.

Når du har jetlag, selvom du ikke har været i en lufthavn i årevis, og dine øjne røde og lysfølsomme, og når morgentrafikken ER en personlig fornærmelse, som kun en stram våbenlovgiving forhindrer at udvilke sig til en blodig vendatta.

Når du ligger et par centimeter over madrassen, og læggene kramper, og din krop har opsamlet nok statisk elektricitet til at holde gang i mellemstor, men trist bydel på Vestegnen.

Når du er efterårs eftermiddagstræt allerede før frokost, og frokosten smager som grisefoder. Når det første, du tænker på, når du kravler ud af sengen, er, hvornår du kan komme tilbage i den.

Når end ikke en vilde mængder sprut, en lang weekend, en ordentlig afrivning og en kop kamillethe kan slå din hjerne fra, og når du seriøst overvejer at gå til yderligheder såsom yoga, job- og blogskifte og hovedrengøring (af alle slags).

Og når du kan lave en en-til-en identifikation med Al Pacino i Insomnia, og når føler dig i tæt familie med De Niro i Taxi Driver, så er du tr og trænger til at sove.

Eller noget.

 

 

 

 

 

  

 

Erotikbloggen: Den første gang

Skrevet af tr 13 juli 2007, klokken 12:48

Efteråret 1980, jeg var 14 og gik i 9. Denne regnvåde aften tullede jeg rundt med en af kammeraterne klassen i villakvarteret, hvor vi boede. Godt skæve af min storebros pot, muligvis også en smule fulde.

Vi endte hos A., der var nyindmeldt i 10. ,klasse på min skole.  Havde vidst nok kysset på A. (eller jeg tror, hun hed A.) et par gange inden. Sød og køn og lidt mere moden end jeg. Men jeg var ikke voldsomt interesseret i hende. Måske forelsket i V.

Vi stenede lidt på hendes værelse, hvorpå kammeraten skred med et sigende blik. Jeg kyssede lidt på A. Det var hun ret god til. Så tog vi noget af tøjet af. Hun ville vise mig noget. Sit modermærke. Og vendte sig om. Hele hendes ryg var dækket af modermærket. På trods af min betragtelige skævert tog jeg det pænt. Lod som ingenting, og det gjorde mig faktisk ikke noget i situationen.

Nøgne. Og i gang med at have en form for sex. Og det eneste, jeg egentlig tænkte på, var, hvor meget jeg skulle pisse. Og jeg faldt ud hele tiden, altså ikke af sengen, men ud af hende… Skæv og uerfaren kunne jeg ikke finde ud at at bare sige, ‘pause, jeg skal tisse’.

Det lykkedes mig vist til sidst at komme.

Da jeg gik hjem, tænkte jeg, ‘nå, det var første gang, er det nu, jeg skal føle noget specielt?’

Det gjorde jeg ikke.

Hvordan var din første gang?

 

 

 

 

 

Jalousi – den sorte dræber

Skrevet af tr 11 april 2007, klokken 11:00

For mange år siden havde jeg en kæreste, der var meget jaloux. Gennem hele vores forhold.

Hun sendte altid de ondeste blikke efter kvinder, jeg talte med i byen, hun spionerede et par gange på mig på mit arbejde, og hun hadeden når jeg gik i byen alene.

Hun havde desværre også noget at have sin jalouisi i. Jeg var nemlig utro en gang i mellem, så det var på sin vis fair nok, men dengang syntes jeg bare, det var enormt belastende.

Senere blev jeg gift med en kvinde, som var rimeligt jaloux det første års tid (hvor jeg i øvrigt ikke var utro). Men da hun ‘kom’ sig over det, var det fx fantastisk at gå i byen med hende, hvor vi begge to kunne flirte lidt med andre, uden at en af os blev sur. Vi stolede simpelthen 100 procent på hinanden og hinandens kærlighed.

Faktsk er det første for nylig jeg selv har oplevet af være jaloux. Og det er godt nok en ubehagelig fornemmelse. En knude i maven konstant mistro. Jeg ved, at den ikke ikke var befordrende for hverken mig eller forholdet (et yderst tyndt bolleven-forhold), men kunne næsten ikke bekæmpe den.

Jeg ved godt,  hvor jalousien kom fra. Jeg blev forladt ret pludseligt af min ekskone, der mistænkeligt hurtigt fandt en anden. Og jeg ved godt, hvorfor jeg var jaloux i det nye ‘forhold’ – hun havde nemlig andre mænd. Så jalousien var yderst vebegrundet.

Men faktisk varr problemet ikke så meget, at hun kneppede andre – mit problem var, at hun hellere ville være sammen med de andre – at hun i valget mellem a, b og c fravalgte mig.

Rent konkret kom jalousien over mig, når hun for eksempel var på messenger og IKKE skrev med mig (hvem af de andre bollevenner skriver hun så med..?) – og endnu være når hun om aftenen IKKE var på messenger (hvem af de andre bollevenner er hun sammen med..?) Eller når hun fik for mange sms’er, når vi var sammen – jeg sms’ede jo hende, når vi ikke var sammen

Altså er par ret urimelige og latterlige betragtninger fra min side, men jeg kunne næsten ikke styre det. I sidste ende var det mit eget problem – jeg ville have hende mere, end hun ville have mig. Og hvis jeg ikke kunne leve med det, måtte jeg sgu bare til at komme videre.

Hvad med jer, nogle oplevelser med jalousi?

 

 

 

Sex første gang efter skilsmissen

Skrevet af tr 16 marts 2007, klokken 14:09

Det kom som et chok, da hun forlod mig. Som alle andre af livets store op- og nedture er det bedst beskrevet i en three minute pop song.

Jeg blev skilt for halvandet år siden. Det var (og er) ubetinget den hæsligeste oplevelse i mit liv. Følelser, som før havde været fjerne abstraktioner, blev pludelig alt for konkret virkelige og nærværende: Sorg. Afmagt. Vrede. Jalousi. Ensomhed.

Jeg troede, jeg skulle dø, ja, ville dø. Alt mistede indhold, kun min datter gav en flig af mening. Ulf Lundells skilsmisseplader fik ny og smertefuld betydning.

Jeg forstod, at sex og kærlighed kun er symptombehandling for sjælens ubodelige ensomhed.

Alt sammen helt efter bogen.

Efter et halv år, den længste tørkeperiode i mit liv, tænkte jeg, at nu må jeg sgu prøve. Ikke af lyst, snarere fordi jeg frygtede, at hvis jeg ikke kom igang, ville jeg aldrig komme til at røre en anden kvinde.

Jeg havde selvfølgelig været en del i byen, men jeg havde ikke kunnet, ikke turdet holde en kvindes blik.

Så en aften, hvor jeg senere skulle på eks’ens og min gamle stambar og tude i nogle fadbamser, trawlede jeg min hukommelse efter gamle veninder, jeg kunne relatere til. Et par ansigter dukkede op, e´t enkelt sad fast et øjeblik. Dog uden navn. En gammel bolleveninde, faktisk den sidste før mine senere kone. Jeg havde kun set hende en enkelt gang på gaden siden, gravid. Vidste ikke ellers noget, hverken om staus eller bopæl

På den gule sider søgte jeg efter gaden, hun boede på i gamle dage, og nognelunde nummeret på den. Et enkelt muligt navn stod frem. L.

Efter en del øl sendte jeg en sms. Hun svarede, og efter en halv times sms-ning gik det op for mig, at hun troede, jeg var en anden. En kollega, eller noget. Anyways, eftter lidt pinlige opklarings-sms’er aftalte vi at mødes næste dag til brunch.

Hun lignede sig selv, ti år ældre og med et delebarn. Ligesom mig. Også hun slikkede sine sår. Et par dates mere, hvor vi laangsomt nærmede os hinanden, kom hun endelig hjem til middag hos mig. Den første kvinde i mit hus siden skilsmissen. Grænseoverskridende, men ikke nær så grænseoverskridende som de første kys. Mit hoved eksploderede af billeder af min eks, smagen af hendes læber.

Snart lå vi som to teenagere på sofaen, med tøjet halv af. Selv om min eks hele tiden lurede, var nærværende i hver et kys, hver en berøring, ja, hvert et stød, lykkedes det mig faktisk ikke bare at få den op at stå, men også at gennemføre et nogenlunde habilt samleje. Fordi min krop kunne huske L.’s følte jeg mig sært tryg, i gode, ukrævende hænder.

 Vi mødtes jævnligt i måneder derefter. Indtil vi kom til samme sted som ti år før, hun ville ha’ mere, end jeg kunne give.

For ikke så længe siden mødte jeg så en kvinde, som jeg efter en uge blev småforelsket i. Da hun så en måned senere blev interesseret i mig, havde jeg tabt pusten. Så legede vi bollevenner i en periode, hvorpå jeg opdagede, jeg alligevel havde investeret en masse følelser i hende. Da var hun færdig med mig. Den rene teenageroman.

Hvis der skal siges noget positivt om det, er det, at hun for en kort stund fik mig til at glemme at være ked af eks’en og i stedet være ked af hende… Og det er da et skridt på vejen.

Det var en ordentlig smørre. Derfor vil jeg høre, hvordan du kom igang igen efter et brud…

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reklamer

One thought on “Erotikbloggen: De følsomme

Add yours

  1. Selvfølgelig løber man tør for ideer og oplevelser.

    Ideerne kommer med oplevelserne, og oplevelserne kommer med fremtiden.

    Sig hellere på gensyn……

    ……hvis du har en fremtid!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: