Erotikbloggen: Jeg er blevet personlighedsrøvet

december 16, 2012

Så er man blevet overgrebet af ukendt mand.

Det begyndte med, at en lækker kvinde, jeg smådatede, fortalte, at hun havde fundet min anden profil, fordi hun googlede et par ord fra min datingprofil. Som jeg i sin tid prøvede af herinde først:

https://erotikbloggen.wordpress.com/2008/10/20/erotikbloggen-datingprofiler-som-de-kunne-v%C3%A6re/

Jeg indrømmede: Ja, jeg har en blog.

Hun mente nu alligevel, det mere var en profil.

Jeg nægtede.

Senere google jeg de ord selv. Og fandt min profil på en blog på scor.dk. Deres profiler er søgbare i google. Hvem havde troet det.

Nå, ikke bare min tekst ligger der. Han har sågar også taget nogle af kommentarerne med over – og alle trykfejl.

Fint nok og måske lidt smigrende, at han kan lide mine ting så meget, at han bruger dem selv. Indtil jeg opdager flere og flere af mine tekster. 26 i alt. Cirka en fjerdedel af samtlige hans blogindlæg er faktisk mine. Uden at han angiver det.

Et par af de andre er heller ikke hans – skrevet af kendte forfattere og ukendte bloggere. Han egne er rimeligt ringe.

Jeg melder min ind i scor og skriver til ham. Han svarer ikke. Jeg kontakter scor.dk, som låser hans profil, da han ikke reagerer.

Jeg googler nogle af hans scorbilleder. En mands overkrop er fra men’s health, dykkerbilleder fra et fotoblad.

Jeg finder hans profilbillede (uden ansigt) på facebook. Der fremgår det, at han er uddannet fra Cambrigde, arbejder i Cern. Billedet af mand i bar overkrop er der også, ligesom en hel del af mine (o andres) tekster.

HVis det er korrekt, at han rent faktisk har den uddannelse (det fremgår af nogle af hans egne tekster, at han udgiver en bog), så ved han, at kildeangivelse er centralt i journalistik og forskning.

Vi har fem fælles venner. Men det er mediepersonligheder, han givetvis aldrig har mødt IRL.

Han er simpelthen en fake fra ende til anden.

Du kan finde ham her – gør dig ven med ham og skriv på hans væg og spørg, hvad han har gang i, på hans væg.

http://www.facebook.com/wilkinsson?fref=ts

Jeg kunne gøre det på fb – men dels gider jeg ikke at offentliggøre, at jeg har denne profil, dels har jeg lidt ondt af manden. Det er jo sørgeligt.

Og det aller værste – nogle af kommentarerne på scor under mine indlæg antyder, at han fik fisse på det…


Erotikbloggen: Det er en god sommer, når…

maj 24, 2012

Det er en god sommer, når drømmen om de lyse majnatter trækker sin søde syrenduft med ind i juni, juli, august, og hver tindrende morgen rummer muligheder for magiske møder i byen, ved havet, under solen, under stjernerne.

Det er en god sommer, når du ligger på din favoritstrand, med udsigt til byens tårne og pigernes struttende bryster og kødfulde balder. Du nutid er så lys, at du er tvunget til at bære solbriller, også i skyggen, og din nærmeste fremtid så lovende, at det er godt, at dine badeshorts har plads til begejstring.

Det er en god sommer, når du tilbagelænet og doven-tændt vurderer, om strandens nymfer er barberede eller ej under bikiniernes glatte stof, der kælent klæber sig pigernes køn. Og det er en god sommer, når du kan afgøre det ved selvsyn.

Det er en god sommer, når du kan dufte pigerne, der med stærke brune ben i luftige sommerkjoler passer dig i aftensolen – oh those girls in their summerdresses – og det er en god sommer, når du aner deres rosa trusser igennem dem.

Det er en god sommer, når hendes blik møder dit i den blide nat under blege stjerner og en fuldfed måne, som hænger tungt over havet – det sorte hav, som I siden dykker nøgne i, legende, i det bundløse vand, som lige der rummer ukendte farer og uanede muligheder. Og det er en god sommer, når I hånd i hånd cykler gennem den gryende morgens næsten hysteriske fuglesang og ditto glæde.

Det er en god sommer, når hendes sved dækker din krop, omsluttet, glidende, tæt. Det er en god sommer, når grænsen mellem dig og mig for en kort stund synes ophævet, opløst i jeres saftige begær og kyssenes uendelig blødme. Beruset i tidens ophør og det langstrakte nu-nu-nu.

Det er en god sommer, når du vågner til endnu en dag i haven, i havet, på stranden, i byen, i hende. I sommeren.

Og det har været god sommer, når du og den kvalmende lumre hede renses af kølig regn, som rummer høsten sig. Og du ved, at vinteren er på vej.


Erotikbloggen: De små ting

maj 13, 2012

Det er de små ting, der afgør, hvilken vej man ender med at gå ned ad. Eller i dette tilfælde, en stor ting.
Hendes røv er fellinisk stor og rund, hvilket fremhæves af hendes smalle talje og de stramme sorte jeans. Hun stiller sig helt op ad mig i baren. Herfra burde det være enkelt: en vittig bemærkning, to drinks, tre danse, fire dybe kys og en evighed fortabt i de der mægtige balder.

Jeg flatliner, min hjerne søger fortvivlet efter noget at sige, ikke nødvendigvis noget begavet eller vittigt, bare et eller andet, og hendes brune øjne flakker så tåget under de usædvanligt markerede øjenbryn, og da jeg endelig, desperat, får begyndt på en sjov fortælling, forsvinder hun bare med et: jeg skal lige…

Hun har fire børn med den samme eksmand – efter kunstig befrugting med anden mands sæd. Og der er et eller andet galt med hende. Et twist, en skævhed, en rastløshed. Og det – sammen med den der bombastiske bagdel – er jo voldsomt tiltrækkende på mig.

Jeg kan ikke fastholde hendes blik. Mit flakker forstyrret. Der er en slags minuskontakt. Eller er vi netop bare ikke i stand til at magte den gensidige attraktion?

Senere falder bylivets flydende konversation mig let, da jeg uden problemer og helt uden bagtanker pingpong’er med en psykolog. Så let at jeg tænker, ‘orker jeg at gå i seng med hende?’

Jeg cykler tidligt hjem med uforrettet sag, for jeg skal ud og give den gas dagen efter. Det sker ikke: der var ingen, der kunne lege. Og nu sidder jeg her og bare ved med mig selv/bilder mig selv ind, at den her weekend havde set fuldstændig anderledes ud, hvis jeg i det mindste bare havde fået hendes nummer. Så havde jeg haft troen på og overskuddet til at fyre den auf. Så havde der været hul igennem til verden derude. Så havde jeg troet på maj og de lyse nætters håb.

Der er 14 dage til næste friweekend.


Erotikbloggen: Frem og tilbage er ikke altid lige langt

april 22, 2012

Så sidder jeg der igen. Hos tosselægen. Hun ligner sig selv. Det gør jeg sikkert også, omend lidt mere tyndhåret og tykhudet.

Hende der min ekskæreste mente jo, jeg er autist og har OCD. Hun syntes, jeg skulle i terapi for at blive den kæreste, hun mente, jeg burde være.

Det er IKKE derfor, jeg er hos psykologen igen, efter tre års pause.

Jeg er der, fordi jeg mærkede mig sorg som den susen, der varsler et forestående panikanfald. Forstadier til panikangst minder i foruroligende grad om koffeinchok. Jeg mærkede, jeg flygtede fra sorgen. Så jeg tænke, at jeg hellere måtte tage al der der i opløbet. Allerede der viser det sig, at jeg er et andet sted, end da jeg første gang sad hos tosselægen, opløst af gråd, sorg, chok, selvmedlidenhed og angst.

Hun bemærker også, jeg er et andet sted. Min faste følgesvend, uroen – eksistentiel og fysisk – er temaet for disse sessions. Men det er ok – jeg har færre dage, hvor rastløsheden lammer mig – og selv om uroen var mit og nylige eks’es største problem (altså bortset fra hendes mange issues), så er den også min benzin, mit drive. Den skal bare tøjles lidt, målrettes.

Der gik ikke mange dage, fra forholdet blev sat på pause, før Liva igen sad foran mig og spiste i mit køkken. Hun ligger mit hjerte nær. Hun greb mig, da jeg snublede. Vi har haft hver sin kæreste et år eller to, så vi har kun mødtes sporadisk, mest på hendes værtshus, hvor både hun er ung med de unge og Bodil Udsen fra Rottehullet.

Vi har sex. Vi tvivler begge to på, om det kan lade sig gøre. Det kan det. Hendes kys er stadig fantastiske, fulde af saft og blødme. Hendes orgasmer stadig våde og intense. Hendes dominante side stadig fremherskende, hvilket trigger min slumrende overgivelse.

Engang imellem skal man krydse sig spor for at finde vej. Engang imellem skal man gå tilbage for at komme frem. Engang imellem skal man genfinde fortiden for at opfinde fremtiden.


Erotikbloggen: Hvad bliver mon det næste?

april 20, 2012

Coaching. Mindfulness. Spiritualitet. Og ikke mindst: Selvudvikling.
Noge af tidens buzzwords, der fortæller noget om, hvor vigtigt ‘jeg’ er blevet.
You gotta hate it!

For en Rasmus Modsat (læs: barnligt obsternasig) som mig er al denne fokus på ‘udvikling’ et billede på narcissismen kultur i yderste potens: Den kerneløse person, der driver for vinden, til fals for hvilket som helst verdensbillede, som kan samle det evigt utilfredse og usikre ‘jeg’. Det er den private side af arbejdsgiverdrømmen om den omstillingsparate medarbejder, som altid skal omskoles, videreuddannes, omstruktureres.

Hvis jeg nu sætter sex ind i den ligning, ser det straks anderledes og mere positivt ud med al den selvudvikling:
Psykologen Lisa Diamond beskriver i sin bog ‘Sexual Fluidity’, hvordan (nogle) kvinders seksualitet er netop flydende. Denne flydende seksualitet påvirkes blandt andet af kærlighed til en person. Underforstået: Hvis hun elsker manden (eller kvinden), som fx er til s/m, tranformerer denne kærlighed hendes begær til at også omfatte disse lyster.

Man skal heller ikke glemme den helt naturlige udvikling, der ligger i, at vi bliver ældre, så vores kroppe og hormon-niveauer ændrer sig.

Det handler om at rumme forandringer, uanset hvilken vej de bringer dig ned ad: Et barn ændrer det meste i et forhold. Mange bliver efterfølgende skilt, måske fordi de ikke magter at skulle se sig selv og hiandens seksualitet i nyt lys (eller så har de bare ikke kunnet klare søvntorturen).

Det kan dog rive hårdt i vores selvforståelse – at gå fra at være en pikstormende, testosteronstuttende, udløsning-tre-gange-om-dagen, spontan-erigerende ungersvend til at være en midaldrende sofakartoffel med mere lyst til saftige bøffer end ditto sex.

Jeg kender en mand i 40’er, der hævder, han knalder helt anderledes, end han gjorde for blot tre-fire-fem år siden. For ikke at tale om hans 25-årige jeg – eller det 35-årige.

Det er ikke en bevidst udvikling/afvikling. Det er ikke enkeltstående oplevelser, der har rykket ham fra et spor til et andet. Det er blot tiden, der er gået – og ikke mindst: Kvinder han har mødt – og den kærlighed de har delt.
Det handler om at tage farve af sine omgivelser, uden at lade sig udviske totalt.

For få år siden kunne det næsten ikke blive rough enough. Stikord: Brutal anal og bagfra, bagfra, bagfra. Deep throat og gagging. Spyt og lussinger. Fest og farver og fuld fart udover stepperne.

Nu er der intet, der slår missionæren, sloooooow, sanselig og endda (med hadeordet) zenzuel. De små bevægelser, det intense nærvær ved mave mod mave, ansigt til ansigt, mund til mund.

Det kan selvfølgelig godt kombineres med nogle af de første excesser, men vægtningen
er anderledes, blødere, rundere, varmere. Et andet slags nærvær.

Blotterfrakke Det hele er muligvis lidt tantrisk. Men det er ikke blevet sådan, fordi han har sat mig for at udvikle sig i den retning. Det er blot den retning, jeg har bevæget sig hen i – blandt andet fordi kærligheden førte ham derhen.
Om et år går han måske rundt i Brugsen med blotterfrakke og gummi-g-streng (undskyld, hvis det danner grimme billeder).

Måske står han i en fangekælder med en blodig pisk og en tøz hængende i hyggekrogen.
Måske vil han til den tid bare hellere have et stykke med mad.


Erotikbloggen: Lorteparforhold/en kryster krydser sit spor

april 15, 2012

Fuck.

Fuck de henslængte afvisninger, de usagte bebrejdelser og de alt for idealistiske drømme.

Fuck det jeg ikke kunne give dig, og fuck det jeg kunne.

Fuck den kærlighed der var, og fuck den kærlighed der aldrig kunne blive.

Fuck.

Fuck den vrede jeg nærede i min bryst, og fuck den rastløshed der følger i dens kølvand.

Fuck din uerkendte kulde, fuck din skråsikkerhed og din blinde tro på fornuften.

Fuck de dage, hvor vi lagde våbnene fra os, lod tingene være og bare var, og fuck dig for at aldrig lade det være nok.

Fuck dig for at ville skabe mig i dit billede af rationalitet og småborgerdrømme, og fuck mig for at ikke kunne bryde ud af min egen selvfortælling. Og fuck mig for at forsøge at gøre dig til en, du ikke er.

Fuck dig dig for at være ti centimer med siden af dig selv, always in character, sjældent i synk, og fuck mig for at skubbe dig derud.

Fuck mig for at være sejlende ude af synk med dig og det du ville – og med mig selv og min kærlighed.

Fuck den fantastiske sex vi havde og fuck den fantastiske sex vi ikke havde. Fuck dig for at det ikke var nok, og fuck dig for for at ikke forstå, hvad det egentlig betyder for mig.

Fuck sex. Fuck mig for at bygge et liv omkring det.

Fuck mine perversioner, som du aldrig turde går ind i. Fuck din frygt for forførelse.

Fuck min frygt.

Fuck min frygt, som også denne gang vinder. Men det er min frygt, og når du pisser på den, pisser du på mig. Du siger jeg er en kujon. Du har ret. Men det er også mig.

Du fortjener bedre, du fortjener den barndom du aldrig fik, den kærlighed du aldrig oplevede, og den tryghed som de ting giver. Du fortjener ikke en mand, for hvem sex og mad er de eneste midlertidige midler mod den store meningsløshed. Du fortjener en mand, der kan gå ud af sig selv.

Fuck din tro på, at du er ægte, autentisk og rummelig – når sandheden er, at det mest er sådan i dine alt for ambitiøse mål med dig selv og verden. Jeg elsker dig, når du er det – og jeg ville elske dig endnu mere, hvis du kunne erkende, at det er du langtfra altid.

Fuck parforholdets spændetrøje, fuck alt der binder og fuck alt der skiller os ad. Fuck det faktum, at min datter endnu engang skal igennem et brud. Det fucker med hende. Og det fucker med mig.

Fuck mig for at lade det komme dertil. Fuck mig for at elske dig. Fuck mig.


Erotilbloggen: A diamond in the rough

april 14, 2012

Hun er usandsynligt ung. 22. Eller 25.

Hun ligner hans ekskone, da han mødte hende. Det viltre krøllede hår. Den lidt dårlige holdning. Den småt firkantede bygning. Den ægte begejstring, den lidt naive tilgang til livet. Den dybe, hæse stemme og de skinnede klare øjne.

A diamond in the rough.

Hun negler ham fuldstændig denne aften på firmadruk. Hun siger: Du gemmer der der i dit hjørne. Hun siger: Du har så meget at byde på. Hun siger: hvorfor er det kun, når du er fuld, du er åben og sjov.

Han svarer: Du har ret. Hvad skulle han elles sige – hun har jo ret.

Hun siger: Alt for mange mænd tror, sex handler om alle mulige stillinger. Hun siger: Det handler om nærvær.

Han siger: Du har ret. Hvad skulle han ellers sige – hun har jo ret.

Han fornemmer en flig af en mulig scoring. Den forsvinder som et flygtigt kindkys en foråraften i Skandinavien, da han fortæller, hvor gammel han er. Han kunne være hendes far. Han vil hellere være hendes gramsende onkel, familiens liderlige libertiner. Nej, sgu, han vil hellere være hendes pikstormende producer.

Det siger han dog ikke.

Han ser hendes store potentiale. Han ser den kvinde, han kunne elske frem. Han ser den dulle, han kunne forføre hende til blive. Han ser den scene, han kunne skabe, som ville være den platform hun kunne danse på. Den scene hun kunne stråle på. Han ser hendes glubende appetit på livet, og han ser, han ville kunne suge det ud af hende som den veddestyggelige vampyr, han er.

Og han ser hende, år senere, bryde fri af hans billede, og han ser hende forsvinde ud af hans liv, og han ser ham stå der, en særling i støvregnen, fremmed for sig selv.

Han vågner med ubønhørlige tømmermænd, en utøjlelig lyst til unævnelige perversioner og en aldrig stillet hunger efter totalitet, jublende dans i morgengryet og øm fortabelse i øjne så dybe som svenske skovsøer.

Han nøjes med æg og bacon.